Russisk historie og mentalitet er grundlaget for krigen i Ukraine

Brigadegeneral Carsten Rasmussen

 

Brigadegeneral Carsten Rasmussen tog fat på et både alvorligt og højaktuelt emne: krigen mellem Rusland og Ukraine og de konsekvenser, konflikten har for Europa. Carsten Rasmussen indledte med at slå fast, at Rusland er et revanchistisk land i Europas baggård, og at dette udgør en reel fare for os alle – en pointe, han underbyggede gennem hele foredraget.

 

Han fortalte om sin egen baggrund, der begyndte langt fra officersgerningen. Efter realeksamen gik han i mekanikerlære, men værnepligten ændrede hans retning, da han blev udtaget som sergent. Det blev starten på en 42 år lang karriere i Forsvaret. Han gjorde tjeneste i Bosnien, videreuddannede sig og blev udsendt til Afghanistan og Belgien, og senere fulgte årene som forsvarsattaché i Polen, Kina og Sydkorea. Den sidste udsendelse fandt sted i Rusland fra 2019 til 2022 og sluttede dramatisk, da han efter at have udtalt sig kritisk om Ruslands invasion af Ukraine blev sat i husarrest af FSB, men det lykkedes ham at bryde husarresten og flygte via Istanbul tilbage til Danmark. Det sidste halve år af karrieren tilbragte han herhjemme, hvor han skrev bogen Vor mand i Moskva om sine oplevelser.

 

I dag er Carsten Rasmussen pensioneret og engageret i veteranarbejde som landsformand for Danmarks Veteraner.

 

I foredraget understregede han, at det ikke er Putins Rusland, men russernes Putin; præsidenten er et produkt af landets historie og mentalitet, og risikoen for en endnu hårdere leder efter ham er reel. Rusland har aldrig taget et opgør med sin fortid, hverken med Sovjetunionens opløsning eller med imperietanken, og landet har aldrig accepteret, at de tidligere sovjetrepublikker blev selvstændige. Det skaber en geopolitisk ustabilitet, der præger hele regionen.

 

Han forklarede, hvordan Rusland fortsat stræber efter stormagtsstatus, hvilket allerede kunne ses, da Boris Jeltsin i 1993 genindførte rigsvåbnet med kerneområderne Storrusland, Belarus og Ukraine. For Rusland er det dybt problematisk, at denne historiske kerne er splittet. Landet har ikke gjort op med sin imperiefortid, og mange russere opfatter sig selv som et herrefolk med ret til at dominere områder, hvor der bor russere, eller hvor russiske soldater tidligere har været. Magten i Rusland er ekstremt centraliseret, og Carsten beskrev det som en stat, hvor staten tjener mafiaens interesser frem for at bekæmpe den.

 

Putins essay fra 2021, hvor han hævder, at russere, ukrainere og bela-russere er ét folk, blev fremhævet som et ideologisk fundament for invasionen. Ifølge denne tankegang er Ukraine ikke en suveræn stat, men et kunstigt produkt skabt af Vesten, og derfor kan Rusland retfærdiggøre sin aggression.

 

Carsten Rasmussen gav en status på krigen og forklarede, at Rusland i dag kontrollerer omkring en femtedel af Ukraine. Krigen har nu varet længere end Anden Verdenskrig og har udviklet sig til en udmattelseskrig, hvor spørgsmålet er, hvem der først mister kræfterne. Ruslands evne til at fortsætte afhænger af økonomien, det vil sige eksport af olie og gas og den nationale velfærdsfond, der ville have været tømt, hvis ikke USA under Trump havde lempet sanktionerne. Økonomien er presset, inflationen er høj, og renten sænkes for at forsøge at afbøde den økonomiske tilbagegang. Landet er ved at løbe tør for gammelt materiel og må nu producere nyt, hvilket er dyrt og langsomt. Alligevel kan Rusland fortsat rekruttere soldater, fordi lønnen i militæret ligger langt over andre sektorer.

 

Han pegede på, at Vestens støtte til Ukraine indtil nu har været usammenhængende og tøvende, men at Danmark og andre lande er begyndt at investere direkte i Ukraines våbenindustri, hvilket han vurderede som et vigtigt skridt.

 

For at forstå forskellen i mentalitet forklarede han, at Vesten traditionelt opererer med tre tilstande – fred, krise og krig – og opfatter den nuværende situationen som en krise. Rusland derimod ser kun konkurrence eller krig og betragter sig allerede som værende i krig med Vesten gennem hybridkrig.

 

Ifølge Carsten Rasmussen er de baltiske lande i højrisikozonen for at blive de næste mål, og Nato fungerer ikke længere som en tilstrækkelig afskrækkelse i russisk optik. Han sammenlignede Ruslands selvforståelse med Sverige på Gustav Vasas tid, hvor man mente, at overlevelse krævede konstant ekspansion.

 

Krigen er blevet Ruslands raison d’être – selve begrundelsen for statens eksistens. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt Natos artikel 5 vil blive aktiveret kollektivt, hvis Rusland udvider konflikten. Han afsluttede med at understrege, at vi må tage truslen fra de russiske atomvåben alvorligt, og at Vesten for nuværende mangler den afskrækkelsesevne, der tidligere har holdt Rusland i skak.

 

2026-06-11 Anne Sloth-Egholm og Bo Eriksson