På besøg i Boligselskabet Lille Amalienborg i Horsens
 

Vi mødtes i strålende sol ved flagstangen midt i andelsboligforeningen med kaldenavn Lille Amalienborg, hvor aftenens program blev præsenteret ved vært Niels Peder Frederiksen og rundviser og formand i Boligselskabet Ole Puggaard, der var leder af Industrimuseet i Horsens i 26 år.

 

 

Sidst i 1800-tallet og i starten af 1900-tallet voksede befolkningen i Horsens kraftigt, og nye boliger var nødvendige. Hos Horsens Kommune så man sig om efter inspiration og gode planer. Ikke alle nye kvarterer i tiden virkede efter hensigten, syntes man hos kommunen.

 

Man mente at tætliggende boliger, af dårlig kvalitet, øgede mængden af drikfældighed og mistrivsel. Efter inspiration bl.a. fra udlandet kom planerne om Lille Amalienborg på tegnebrættet. Arkitekt Viggo Norn tegnede byggeriet.

 

I det nye byggeri af 59 boliger skulle lys, luft og noget pænt at se på være i centrum. Indretningen med store haver til hver bolig sikrede selvforsyning - eget supplement - for alle familier.

 

Byggeriet er opført i 1921 i røde teglsten med grundplan på ca. 45 kvadratmeter i tre etager.  

 

Opførelsen af rækkehusene symmetrisk om en ottekantet plads danner ramme om en smuk facade. Heraf er kaldenavnet Lille Amalienborg opstået med tanke på Amalienborg slotsplads. Selvom haverne for 100 år siden var nyttehaver, så har stedet uden tvivl været kønt. I dag gøres der meget for at bevare en høj standard af ensartethed og stil, og det er lykkes at bevare stedet som en smuk perle.  

 

I dag er det foreningens bestyrelse der administrerer salg/køb til nye ejere. Tidligere var det Horsens Kommune der havde administrationen. Her forekom krav som forevisning af ren straffeattest – en tradition foreningen dog ikke længere fører videre.

 

Ole og hans hustru Kirsten trækker på smilebåndet, når der fortælles om de små finurligheder som stedet rummer, de har boet i foreningen i 15 år. Som ofte set var der også ved dette byggeri behov for at spare, og Viggo Norn havde udset nogle bestemte punkter som spareøvelser, som eksempel trappen i boligen kunne være tegnet større, tænker man i dag. Det siges at Viggo Norn ikke mente, at netop en arbejderfamilie havde brug for mere.

 

Og netop arbejderfamilierne flyttede ind. Omkring krigstiden var indbyggertallet i boligforeningen størst med 219 beboere, heraf halvdelen børn.

 

I dag bor der knapt 100 beboere i foreningen og heraf under en håndfuld børn.

 

Aftenen blev afsluttet i den bolig, hvor Niels Peder og Vibeke bor. Her blev der forevist film og billeder af den tidligere indretning af boligen, en sand tidslomme. Det var spændende at se, og med ny moderne og vellykket indretning, er huset fortsat attraktivt og dejligt.  

 

Det var spændende at være på besøg og sjovt at høre de mange små anekdoter og fortællinger der er knyttet til stedet.

 

2026-09-01 Pernille Haargaard og Bo Eriksson