Vandretur på Pacific Crest Trail

Isabella Broksø tog Horsens Vitus Bering Rotary Klub med på en både dramatisk og fascinerende rejse ad Pacific Crest Trail, en 4.265 km lang vandrerute fra den mexicanske grænse til Canada. Isabella rejste alene afsted, men var næsten hele tiden omgivet af mennesker i en nogenlunde samme gruppe fra hele verden.

 

Vandringen begyndte den 10. april, kun udstyret med 7,5 kg oppakning, fordi alt skulle bæres på ryggen. Ruten kræver særlige tilladelser, blandt andet et Long Term Permit, og kun 50 personer får dagligt lov til at starte i den korte sæson, hvor det overhovedet er muligt at gennemføre.

 

Starten gik ved Trumps mur, og allerede her blev det tydeligt, at turen ville byde på ekstreme forhold. De første dage foregik i ørkenen blandt klapperslanger under en hedebølge, og dag fem bød på et jordskælv, hvor gruppen befandt sig lige i epicentret. For de lokale var det blot endnu en dag, men for Isabella og de andre vandrere var det en dramatisk oplevelse.

 

Efter 899 km satte en skade i foden hende ud af spillet, men heldigvis mødte hun en venlig sjæl, der hjalp med isbad og en uge senere var hun helt klar igen. Ved Kennedy Meadows efter 1.132 km ændrede landskabet karakter, og Sierra Nevada ventede med sne og is-klædte bjerge samt krav om issko, isøkse og bjørnesikret madbeholder. Frygten for bjørne var reel, og sikkerheden blev taget alvorligt.

 

Herfra besteg Isabella USA’s højeste bjerg Mount Whitney i ca.4.420 meters højde og nåede toppen blot ti minutter efter solopgang – et af turens helt store øjeblikke. Dagen efter gled hun i tøsne ned af et bjerg og fik et smertefuldt hudafskrab, der krævede flere dages pleje og hvile. Gruppen fortsatte uden hende, og hun måtte alene over tre bjergpas, før de fandt hinanden igen efter 1.455 km i slutningen af Sierra.

 

I det nordlige Californien blev vandringen præget af store skovbrande, der kastede røg og dramatik ind over ruten. Midtvejspunktet blev nået, og vandringen var nu blevet en rytme, hvor både fællesskab og lange perioder med egne tanker fyldte dagen. Efter 105 dage krydsede de grænsen til Oregon, hvor landskabet fladede ud og viste sig fra sin smukke side – dog afbrudt af en voldsom haglstorm. Det var også her, Isabella gennemførte sin længste etape: 101 km på 24 timer i ét stræk.

 

Efter 147 dage nåede de endelig den canadiske grænse. En præstation, der både kræver fysisk styrke, mental udholdenhed og en god portion mod. Og selv efter en så monumental oplevelse er Isabella allerede i gang med at planlægge sit næste eventyr: en 3.000 km lang vandretur i New Zealand til oktober.

 

En meget spændende og inspirerende aften, og der skal lyde en stor og velfortjent tak til Isabella Broksø for at tage os med på den imponerende og legendariske vandrerute.

 

2026-04-20 Anne Sloth-Egholm og Bo Eriksson