

Showroom og værksted
Horsens Vitus Bering Rotary Klub har været på besøg hos ATbilers nye flotte domicil på Orionvej i Horsens, hvor medejer og afdelingsleder Jesper Jakobsen fortalte os om virksomheden og bilbranchen.
ATbiler, der har afdelinger i Fredericia, Horsens, Give, Odder og Vejle, har primært specialiseret sig i at forhandle og servicere nye og brugte Toyota biler. Virksomheden har eksisteret siden 1984.
Bilbranchens fremtid i Europa er i høj grad præget af EU´s klimapolitik og de såkaldte CAFE regler, der trådte i kraft 1. januar 2025. Reglerne går ud på at begrænse CO2 udledningen fra nye biler solgt i EU, og der er høje bøder til bilproducenterne, hvis de ikke overholder reglerne.
Jesper fortalte, at vi måske allerede i 2030-2035 ser brintbiler på det danske marked. En stor fordel ved brintbiler er, at det eneste affaldsprodukt er vanddamp fra udstødningen.
Vi fik herefter en rundvisning i salgslokale og værksteder, og så deres imponerende opdaterede værkstedsudstyr, der kan håndtere den nyeste bil-teknologi.
2025-08-18 Anne Sloth-Egholm og Bo Eriksson
Hvis du er interesseret i at vide mere eller har spørgsmål til dette opslag så skriv f.eks. til Horsens Vitus Bering Rotary Klub på horsensvitusbering@gmail.com
#RotaryHorsensVitusBering
#RotaryHorsens
#Rotary
#UniteForGood
#ServiceAboveSelf
#WeAreRotary
#PeopleOfAction