
Ved Klosterkirken

Ved Pakhuset
Allan Skou Larsen, arkæolog og kulturhistorisk formidler tog os med på en rejse gennem Horsens historie.
Vi startede ved Klosterkirken som er fra 1261, og her hørte vi blandt andet om de voldgrave fra midten af 700-tallet, der er blevet fundet her. Klosterkirken var et Gråbrødre-kloster, og munkene måtte egentlig ikke handle, men det gjorde de, og det er der fundet mange tegn på. De undgik derfor heller ikke en pavelig bandbulle. Kirken ser ikke ud som dengang, den er restaureret til ukendelighed i 1888 af H.B. Storck.
Derefter gik turen til Badstuestræde, hvor vi fik historien om, hvad en badstue var dengang. Her kunne der spises, drikkes, bades m.m. men udbrud af syfilis første til et forbud mod disse steder.
Videre til havnepakhuset, der oprindeligt lå lige ud til åen. Åen blev opfyldt omkring 1903, og i dag snakker man om at få åen tilbage, men hvornår vides endnu ikke. Åen var voldsomt forurenet, da al affald blev ført fra hovedstrøget direkte ned i åen.
Der hvor Løvbjerg nu ligger, lå der før i tiden en fabrik, der producerede mejerimaskiner. Derefter blev det Schou-Epa og derefter Løvbjerg.
Tilbage via Fugholm, hvor cafe Aahus ligger på hjørnet – det ældste værtshus i Horsens, der stadig fungerer som værtshus.
Derefter videre til torvet, hvor vi så på kirken – 800 år gammel – den ældste grundmurede bygning i Horsens, og bygget af kong Valdemar Sejr, og på torvet har man fundet spor efter adskillige vikingehuse fra 1000-tallet.
Lige overfor kirken lå et palads, som både har huset flygtninge fra det russiske hof omkring 1780 og nogle år senere dronning Charlotte Frederikke, som blev forvist af sin mand, den senere Christian 8., fordi hun havde været utro.
Næste stop var Kviums skulptur Dobbelt blind – som også er en reference til, at der er fundet mindst 16 vikingegrave på det, der i dag er gågaden i Horsens. Vi kiggede på Guldsmed Lind, som har været i slægtens eje i 5 generationer.
Brænderigården, Herman Bangs barndomshjem, Det gamle Rådhus, Apoteket og Det Lichtenbergske palæ sluttede en spændende tur.
2025-05-26 Anna Marie Illum og Bo Eriksson

Brænderigården

Søndergade 30
#RotaryHorsensVitusBering
#RotaryHorsens
#Rotary
#CreateHopeInTheWorld
#ServiceAboveSelf
#WeAreRotary
#PeopleOfAction