
Anna Kurek
Anna Kurek er 7. semester studerende på Via University Horsens, og bliver færdig som bygningskonstruktør til januar. Anna kommer fra en lille by, der hedder Imielin i det sydlige Polen.
Anna fortalte, at Polens grænser har ændret sig dramatisk over tid siden 900-tallet. I 1795 ophørte Polen helt som en selvstændig stat. Efter Første Verdenskrig fik Polen sin selvstændighed tilbage og etablerede sig med grænser i 1918. Efter Anden Verdenskrig blev Polens grænser igen flyttet, især mod vest, og efter Sovjetunionens fald fik Polen sine nuværende grænser.
Den dramatiske ændring af grænserne gennem tiden har haft stor betydning for arkitekturen, da den har skabt indflydelse fra østrigsk, tysk og russisk arkitektur i forskellige regioner i landet.
I Danmark har vi haft større stabilitet med monarki og mere stabile grænser i over 1000 år, hvilket også ses reflekteret i arkitekturen og vi har en stor tradition i murstensbyggeri. I Polen ses også murstensbyggeri især efter kommunismens fald.
Både Polen og Danmark har stolte byggetraditioner og er begge underlagt EU lovgivning på området, men i Danmark har vi strengere bygningsreglementer, som stiller højere krav til bæredygtighed. Polen har egne byggestandarder og lovgivning, som kan variere regionalt.
Anna Kureks foredrag gav lyst til at besøge Polen og opleve den meget forskellige arkitektur i landets regioner.
2025-09-09 Anne Sloth-Egholm og Bo Eriksson
Hvis du er interesseret i at vide mere eller har spørgsmål til dette opslag så skriv f.eks. til Horsens Vitus Bering Rotary Klub på horsensvitusbering@gmail.com
#RotaryHorsensVitusBering
#RotaryHorsens
#Rotary
#UniteForGood
#ServiceAboveSelf
#WeAreRotary
#PeopleOfAction